-
Lokalhistorie
- Hobro Brandvæsen
-
Lokalhistoriske artikler
-
- Hostruphuse
- - De gode gamle dage i Hostruphuse
- - Området Hostruphuse og det topografiske hostruphuse
- - Infrastrukturen i Hostruphuse
- - Det sorte sogn
- - Byfogeder i Hobro
- - Bebyggelse i Hostruphuse
- - Virksomheder i Hostruphuse
- - Foreninger i Hostruphuse
- - Hostruphuses skolevæsen m.v.
- - Folketælling og familieforhold
- - Doktor Th. Sørensen
- - Indlemmelse i Hobro
- - Henry Jensen
- - Hammer og Willestrup Gods
- - 3 års krigen 1848-50
- - Foreningslivet i Hobro
- - De gamle betalingsmidler
- - Børn og samfundsudvikling
- - Als Elektricitetsværk
- - Gasværk i Hobro
- - Haarsløv
- - DNSAP nordjysk afd.
- - Mystiske runer
- - Sygetransportens historie
- - Sådan gik man i vandet
- - Skrålet spiddede borgerne på skarp pen
- - Hvad de dog skrev dengang
- - Skrig og stank forstyrrede retsmøderne
- - Brandmændene manglede vand
- - Den Gamle Grænse
- - Fra kornloft til dromedar
- - Hobros første ambulance
- - Molerstenen
- - Højskolehotellet
- - Helt ude i skoven
- - Fjorden gik til Adelgade
- - Montana
- - Telefon i over 100 år
- - Vindø Teglværk
- - Bryggerfamilien Bie
- - Bies Bryggeri
- - Bies Bryggeri
- - Kongelig ventesal
- - Langt til banegården
-
- Hostruphuse
- Minibyggerne
- Hobro Sygehus 125 år
- Erindring
- Bies bryggeri 1943 til 1977
- billeder før og nu
Hostruphuse
De gode gamle dage i Hostruphuse.
En sandfærdig historie fra før midten af 1800-tallet.
Min bedstefar var kræmmer og havde en lille butik, hvor han forhandlede forskellige småting. Som så mange handlende dengang, tog han også sin faste tur ud på landet. Den gik fra Hobro til Hvalpsund og tilbage igen..
Området Hostruphuse og det topografiske Hostruphuse
Der var 4 områder fra Hørby Sogn, der i 1921 blev indlemmet i Hobro.
I 1917 skrev overlærer Svanum (Hostruphuse skole) at Vesterfjord ligner mere en indsø end en fjordarm og meget tyder på, at den snart vil forsvinde eller indsnævres til et åløb. For ikke mange hundrede år siden har Vesterfjord stået helt op til Banegårdsvej og Enghavevej.
Infrastrukturen i Hostruphuse
Grundlag for at bedømme vejnettet i 1600 til 1800 er et sognekort fra 1815 og bykort fra 2003. Vejnettet har ikke været ændret væsentlig i mange år forud for dette ældre kort. Både Hostrupgårdene, gårde i Hegedal og Hodals Mølle har eksisteret i dette tidsrum, da disse bebyggelser samt de 7 huse er nævnt i en matrikeloptælling fra 1688. Det er derfor også sandsynligt, at gårdene og møllen har eksisteret før 1600 året..
Det sorte sogn
Om Natten, når der ikke var måneskin, var vejen farlig at befærde. Hobro Byråd havde ikke beskæftiget sig med problemet, hvis ikke en indsender til avisen i 1875 klagede over ubeskyttet skrænter og havde følgende hjertesuk;"At få stationsvejen oplyst, er naturligvis et så sangvinsk håb, at det slet ikke tør berøres". Bemærkningen havde åbenbart virket..
Byfogeder i Hobro
Byfogeden, der ofte ingen uddannelse havde, var kongelig embedsmand og fik herfor en mindre løn, inkl. at han var fritaget for enkelte skatter. Han var i tidligere tid byens egentlige styrer..
Bebyggelse i Hostruphuse
Fra Matrikelprotokollen kan oplyses, at der i 1688 eksisterede 4 ejendomme i Hegedal, 2 Hostrupgårde, hver på lidt over 5 tdr. hartkorn. De 7 huse og Houdals Mølle. De 4 bebyggelser i Hegedal kan være Wiegaarden, Palmhøjgaard, Thorsgaard og Horsøgaarden..
Virksomheder i Hostruphuse
En af de ældste virksomheder i Hostrpuhuse er Garvergården som brødrene Wilhelm og Carl Jensen overtog i 1880. Her var foruden garveri også produkthandel, slag af huder, skind, uld, slagteriaffald og andre produkter, der hører ind under frihandel med frembringelser fra landet.
Foreninger i Hostruphuse
Hostruphuse Borgerforening var den mest indflydelsesrige forening i Hostruphuse. Denne forening blev stiftet i 1904 og opløst i 1963. Borgerforeningen blev stiftet af en gruppe borgere som ikke fandt, at Hørby Sogneråd varetog Hostruphuses interesser godt nok. En af initiativtagerne ar overlærer Svanum, som henvendte sig til Hobro om indlemmelse, men fik til svar, at man havde fattige nok i forvejen.
Hostruphuses skolevæsen m.v.
Første kendte skole i Hostruphuse fra 1835 var beliggende på Banegårdsvej 9. Herefter havde der været to skoler på Solbakken. I 1880 var der skole i Solbakkens nr. 2, hvornår den startede vides ikke, men det har muligvis ikke været mange år før.
Folketælling og Familieforhold
Familieforholdene på de to Hostrupgårde, Hodals Mølle samt en lille gren til Hegedal er fundet i tidsrummet ca. 1750 til 1850. Det bemærkes, at man på dette tidspunkt stort set ikke giftede sig under sin stand. Familie og forældre har sikkert haft indflydelse på giftemålet.
Doktor Th. Sørensen
At læge Th. Sørensen valgte Hostruphuse var nok ikke tilfældigt, da han ved at placere sig ude i det rene arbejderkvarter, for ikke at sige fattigkvarter havde det klientel omkring sig, som det var hans lyst og interesse at studere og hjælpe. Han var fattigfolkets læge og ydede hos denne del af beboerne et stort arbejde for at højne disses levestandard. Han kom fra en af Hobros rigeste familier..
Indlemmelse i Hobro
Ministeriet accepterede indlemmelse at regne fra 1. april 1921, inden da blev afholdt fælles byrådsvalg. Der blev festet d. 1. april i anledning af indlemmelse, hvor 2000 mennesker var samlet på Torvet, hvor der var musik af musikdirektør Rams orkester. Hobro voksede denne dag fra 3871 til 5651 personer.
