-
Lokalhistorie
- Hobro Brandvæsen
-
Lokalhistoriske artikler
- - Hostruphuse
- - Henry Jensen
- - Hammer og Willestrup Gods
- - 3 års krigen 1848-50
- - Foreningslivet i Hobro
- - De gamle betalingsmidler
- - Børn og samfundsudvikling
- - Als Elektricitetsværk
- - Gasværk i Hobro
- - Haarsløv
- - DNSAP nordjysk afd.
- - Mystiske runer
- - Sygetransportens historie
- - Sådan gik man i vandet
- - Skrålet spiddede borgerne på skarp pen
- - Hvad de dog skrev dengang
- - Skrig og stank forstyrrede retsmøderne
- - Brandmændene manglede vand
- - Den Gamle Grænse
- - Fra kornloft til dromedar
- - Hobros første ambulance
- - Molerstenen
- - Højskolehotellet
- - Helt ude i skoven
- - Fjorden gik til Adelgade
- - Montana
- - Telefon i over 100 år
- - Vindø Teglværk
- - Bryggerfamilien Bie
- - Bies Bryggeri
- - Bies Bryggeri
- - Kongelig ventesal
- - Langt til banegården
- Minibyggerne
- Hobro Sygehus 125 år
- Erindring
- Bies bryggeri 1943 til 1977
- billeder før og nu
Lokalhistoriske artikler
17. august 2010
Hostruphuse
af Pauli Vinge, Sonja Degn og J. Chr. Sondrup
Mange personer har gennem tiden haft interesse i Hostruphuses historie. Mange dagbladsartikler, skrifter og lignende har været skrevet på grundlag af gamle aviser og arkivmateriale.Pauli Vinge, Sonja Degn og J. Chr. Sondrup har bl.a. på grundlag heraf prøvet at samle denne historie i tidsrummet indtil indlemmelse i Hobro i 1921.
af. J. Chr. Sondrup
Henry Jensen blev borgmester, og med hård hånd regerede han sin gruppe og faktisk hele byrådet . Det var en fast regel i gruppen, at såfremt et flertal (4 medlemmer) var enige, skulle de resterende 3 medlemmer rette ind, og denne 7 mands gruppe var derfor større end oppositionens 6 medlemmer. Det gav derfor stor politisk magt til Henry Jensen.
17. August 2009
Om navnet Hammer og Willestrup Gods
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 2002:
Under Willestrup gods hørte en del fæste bøndergods og deriblandt også Hammer gården i Stor Arden. Man kan hævde, at fæstebøndernes indsats på godset afspejler sig på smukkeste vis i den kostbare gave til kirken. Som kirken var også godset en lokal magtfaktor. En fast ramme om fæstebøndernes og Hammerslægtens liv, som de dagligt måtte forholde sig til.
17. August 2009
Om Niels Nielsøn Snæbum og 3 års krigen 1848-50
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 1998:
Niels var 23 år gammel da han ved tidens ugunst kom med i en af danmarkshistoriens afgørende epoker. Som en lille brik i det store spil ganske vist, men en deltagelse der kom til at præge ham resten af livet.
25. November 2008
Lidt om foreningslivet i Hobro til år 2000
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 2000:
"På foreningens vegne vil vi gerne byde jer velkommen" - "Bestyrelsen foreslår følgende", "Hvor mange kan stemme for de fremlagte forslag?", "Dirigenten takker for god ro og orden, mødet er hævet".
25. November 2008
Lidt om de gamle betalingsmidlers historie set fra egnene omkring Mariager Fjord
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 2006:
Kong Harald var dog den første danske konge som fik organiseret sit eget beskedne møntvæsen. Måske af prestige hensyn. Hans mønter var af korstype. Måske slået i Jellinge.
25. November 2008
Lidt om børn og samfundsudvikling
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 1997:
Børn kan ikke klare sig alene, de skal passes. Menneskers yngelpleje er langvarig i forhold til andre pattedyrs. Ofte kan dyr stavre afsted umiddelbart efter fødslen og følge med flokken. Men ikke menneskebørnene.
24. November 2008
Om Als Elektricitetsværk
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 1994:
Som barn færdedes jeg meget på Als Mølle og El-værk. Det var mine bedsteforældres virksomhed. I et lille årstid i slutningen af 2. verdenskrig boede min søster og jeg der, og vi gik i skole i landsbyens lille 2 klasses skole.
24. November 2008
Noget om gasværk i Hobro
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 1999:
I anledning af at Gasmuseet i Hobro åbnedes for publikum torsdag den 20. august 1998, er det vel på sin plads her, at knytte et par belysende bidrag til den bagved liggende historie.
24. November 2008
Historien om Haarsløv
af Gerhard Schoop
Den 7. oktober 1852 etablerede den da 27-årige bogbinder Christian Frederik Kofoed sig i Hobro. Han kom fra Randers, hvor han havde arbejdet som svend på Therkelsens salmebogsfabrik. Sin læretid havde han udstået hos den kendte bogbindermester P. Jørgensen Hyltoft i årene 1841 til 1846.
20. November 2008
Lidt om D N S A P Nordjysk Afdeling
af Vagn Jensen
Trykt første gang i 1995:
Ad tilfældighedernes veje er jeg kommet i besiddelse af et partiprogram for DNSAPs nordjyske afdeling, trykt i Hadsund af en bogtrykker med det polsk/jødisk klingende navn Gornitzka, som dengang kunne træffes på telefon nr. 14 i Hadsund.
20. November 2008
Mystiske runer i Skjellerup kirke
af Gerhard Schoop
Trykt første gang Marts 2000:
Når den nye præst i Skjellerup, Kirsten Elisabeth Møller Larsen, i morgen kl. 11.30 for første gang officielt træder ind i sin kirke, er det en af egnens ældste kirker, der kan byde velkommen.
Af Gerhard Schoop
Trykt første gang
d. 12. August 2000:
I det følgende fortæller han om udstillingen: Ambulancedagen, der som alle ved, i år afholdes for 75. gang, havde oprindelig til formål at skaffe penge til indkøb af en sygebil for Hobro og omegn. Indtil da var sygetransporten foregået i hestetrukket sygevogn, en grønmalet til smitsomme epidemipatienter og en sort til alle andre. Det var egentlig ganske fornemt, at man i en så lille by havde hele to sygevogne.
Af Gerhard Schoop
At mennesker på vore kanter aldrig har været bange for at bevæge sig ud i vandet som på det gamle billede fra Vindø, tvivler vel ingen på, og at det undertiden er endt med en dukkert kan vi nok være lige så enige om.
24. Juli 2008
Skrålet spiddede borgerne på skarp pen
Af Gerhard Schoop
Trykt første gang lørdag d. 5. August 2000:
Ambulancedagens hoforgan "Skrålet" har lydt for sidste gang for et år siden. Men lad os nu se, om det respektløse og let injurierende organ nu virkelig, er gået til den evige papirkurv. Det skulle ikke undre, om det om et år eller flere vågner med et vræl for igen at spidde vore kendte borgere på ironiens spidse pen.
Af Gerhard Schoop
Trykt første gang
lørdag d. 8. Juli 2000:
Hvem kender ikke til under den store oprydning at finde en stak gamle aviser. Så sikkert som amen i kirken falder øjet straks på en overskrift, som fanger interessen, og straks er man for kortere eller længere tid totalt tabt for omgivelserne. Sådan gik det undertegnede, da der i en stak "blandede skrifter" viste sig et eksemplar af Hobro Avis fra 1894.
Af Gerhard Schoop
Trykt første gang lørdag d. 1. Juli 2000:
"For nærværende Tid er anholdt 8 Omløbere og Betlere, og disses Urenlighed foraarsager en saadan Stank, at det er umuligt at opholde sig i Tingstuen, medens Retten skulle holdes". Små to uger senere er kulden så streng, at byfogeden ikke mere tør komme i bygningen "da de Ulykkeliges Skrig og Klager" rørte ham.
af Gerhard Schoop
Trykt første gang
lørdag d. 20. maj 2000:
Ved rådstuemødet den 16. juni 1761 i Hobro udnævntes kæmner Anders Block til brandinspektør, byens første. I de foregående århundreder havde købstædernes brandvæsen været under al kritik, vel nærmest været ikke eksisterende.
af Gerhard Schoop
Efter nogle års stilhed på grund af økonomiske vanskeligheder og efter at salen er ombygget af hensyn til filmteatret ser det nu ud til, at der snart kommer liv på scenen igen i Hobro Borger- og Håndværkerforenings snart 100 år gamle teaterbygning.
20. April 2008
Byfest sikrede Hobro, sin første ambulance
af Gerhard Schoop
I år har Ambulancefesten i Hobro 75 års jubilæum. Det fejres på behørig vis. Blandt andet planlægger lokalhistorikeren Gerhard Schoop en retrospektiv udstilling.
af Gerhard Schoop
Kunsten at kunne brænde tegl til bygningsbrug kom her til kongeriget, da ærkebiskop Eskil i Lund i 1150 hentede teglkyndige folk hertil fra Lombardiet.
af Gerhard Schoop
En af de gamle karakteristiske bygninger i Adelgade står nu foran en større ombygning.
af Gerhard Schoop
Som det er sket hvert år, siden vi fik grundloven skal den også fejres i år. Og hvis vejrguderne er.
af Gerhard Schoop
Et af de arbejder, der i Hobros nyere historie har betydet mest for bybilledet især set fra fjordsiden, er det store opfyldningsarbejde.
af Gerhard Schoop
HOBRO: En af de få bevaringsværdige bygninger, der er tilbage i Hobro fra bare små 100 år tilbage, er "Montana", der nu huser Hobro Musikskole.
af Gerhard Schoop
HOBRO: En af de opfindelser, som vel ingen i dag kunne tænke sig at undvære, er telefonen.
af Gerhard Schoop
Historien om Vindø Teglværk er ikke kun beretningen om en enkelt virksomhed. Af de efterladte papirer kan vi ikke alene se udviklingen i en bestemt industri.
af Gerhard Schoop
HOBRO: Sydhimmerlands Museum har i sit lokalhistoriske arkiv et righoldigt materiale vedrørende Bies bryggeri. Her findes blandt meget andet en beskrivelse af livet.
af Gerhard Schoop
HOBRO: Bies bryggeri blev grundlagt i 1841 af brødrene Frederik Bie, som var farmaceut og Anton Bie, som var købmand. De havde sammen købt ejendommen i Adelgade, og her indrettede de på fade-rens råd et lille hvidtølsbryggeri. I 1846 overtog de hver for sig ved arv andre ejendomme og solgte derfor bryggeriet til deres yngre broder Hans Jacob Bie for 1400 rigsdaler.
af Gerhard Schoop
Hobros stationsbygning har som tidligere omtalt omkring 110år på bagen, og den er som typisk danskstationsbygning fredet.
af Gerhard Schoop
"Hil og velkommen, o Fyrstefamilie. Hil Dig vor Konge, Vor Dronning hilsæl. Hil Dig, Du Dalarnes hugprude Lilie. Du i hvis Blik sig speiler vor Sjæl. Baaren af Dampens mægtige Vinge..."
